Hvordan kan vi arbejde trivselsfremmende


Hvorfor taler vi altid om udvikling før vi taler om trivsel? Jeg er af den grundlæggende holdning, at trivsel kommer før udvikling, og at mennesker der trives udvikler sig!

Næste spørgsmål er så: "Hvordan arbejder vi med trivselsfremme?"

Der er mange måder! Inden jeg kommer ind på nogle af dem vil jeg dog først adressere en misforståelse. Nemlig, at tro, at stressreduktion i sig selv fører til trivsel. Selvom man kan sige, at stress og trivsel ligger i hver sin ende at det samme kontinuum, så er det forskellige ting, der bidrager til de to. Derfor er stressreduktion ikke trivselsfremme - selvom man naturligvis får det bedre af at mindske stress.

Hvad er trivsel så?
Der findes mange trivselsteorier, men jeg vil her fremhæve tre:
- PERMA (Seligman, 2011)
- Springvandsmodellen (Knoop, 2009)
- Selvbestemmelsesteorien ((SDT - Self-Determination Theory) Deci & Ryan, 2000 & Ravn, 2021)

Ud fra PERMA, er der 5 elementer der konstituerer trivsel:
- Positive emotioner
- Engagement / flow oplevelser
- (positive) Relationer
- Mening
- oplevelsen af At præstere

Springvandsmodellen nævner de samme elementer som PERMA bortset fra, at oplevelsen af at præstere ikke er med - til gængæld tilføjes elementet "Kropslig sundhed", der dækker over kost, motion, søvn og hygiejne. Ofte slåer jeg PERMA og Springvandsmodellen sammen og kalder dem samlet PERMA-K.

I Selvbestemmelsesteorien / SDT opererer man med psykologiske behov, der fremmer autonom/ selvbestemt motivation og trivsel. der nævnes 3 primære og 2 sekundære psykologiske behov:
- Autonomi / selvbestemmelse
- Kompetence (her nævnes struktur som afgørende)
- Samhørighed
- Mening (sekundær: ses som resultatet af de ovenstående 3 behov)
- At gøre godt for andre (sekundær: ses som en trivselsfremmer)

Samlet kan man altså for at arbejde trivselsfremmende (for sig selv eller andre) ved at afdække hvor meget man/ en person får af PERMA-K elementerne og de psykologiske behov fra SDT - og hvordan man kan få mere af det:
- Positive emotioner
- Engagement / flow oplevelser
- Relationer / samhørighed
- Mening
- At præstere / kompetence
- Kropslig sundhed: kost, motion, søvn & hygiejne
- Autonomi / selvbestemmelse
- At gøre godt for andre


OBS: Ovenstående trivselsteorier er baseret på neurotypisk forskning, og må derfor muligvis tilpasses til den enkelte med autisme. Eks. er relationer / samhørighed en kerneudfordring i autismen, hvorfor der her pr. definition er noget der "ser anderledes ud" end for neurotypiske mennesker. På samme måde vil der ofte være udfordringer ift. at opleve mening - men dette er imidlertid et centralt emne i mange specialpædagogiske indsatser, der er rettet mod at skabe overblik og forståelse.

Referencer:      

Knoop, H. H. (2009). En fremtid mellem kontrol og uforudsigelighed. Kognition & pædagogik, Årg. 19, nr. 74 (2009), 66-71.

  Ravn, I. (2021). Selvbestemmelsesteorien - Motivation, psykologiske behov og sociale kontekster. København: Hans Reitzels Forlag.

Ryan, R. M., & Deci, E. L. (2000). Self-Determination Theory and the Facilitation of Intrinsic Motivation, Social Development, and Well-Being. American Psychologist, 55(1), 68-78.

Seligman, M. E. P. (2011). At lykkes : en perspektivrig positiv psykologi om lykke og trivsel (1. udgave ed.). Kbh.: Mindspace.

Besøg min hjemmeside: www.spktrm.dk 
Selvstændig konsulent. Arbejder for at mennesker opnår størst mulig trivsel og livsduelighed.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Meditation on the Soles of the Feet – En vej til selvkontrol for unge med udadreagerende adfærd

Billede
  For nylig besøgte jeg en familie for at sparre med dem om konflikthåndtering. Deres søn har voldsom udadreagerende adfærd, og i løbet af samtalen kom vi til at tale om " Meditation on the Soles of the Feet" (SoF) , en metode, der kan give unge en konkret strategi til at tage kontrol over deres egne reaktioner. Da jeg for mange år siden først hørte om SoF, blev jeg enormt inspireret – og den følelse har ikke ændret sig. Tænk, hvis unge mennesker, der ikke bryder sig om at miste kontrollen og blive aggressive, kan lære en metode, der giver dem selvkontrol og hjælper dem med at undgå voldsomme reaktioner – reaktioner de endog ofte kommer til at udøve overfor mennesker de holder af. Deres forældre eller søskende! Low arousal tilgang, der er en af de mest udbredte metoder i arbejdet med konflikthåndtering. Det er en fantastisk metode til at reducere antallet og intensiteten af konflikter, som jeg er stor fortaler for og som jeg selv underviser i. Low arousal tilgang har dog ...
Læs