Opslag

Viser opslag fra maj, 2026

PECS – når billeder bliver adgang til kommunikation

Billede
Jeg har gennem årene i flere sammenhænge arbejdet med børn og unge, hvor det talte sprog enten har været meget begrænset, eller hvor talesproget ikke har fungeret som en stabil kommunikationsvej i hverdagen. Det kan se meget forskelligt ud. Nogle børn har næsten intet talesprog. Andre har ord, men får svært ved at bruge dem, når noget bliver vigtigt, svært, uoverskueligt eller følelsesmæssigt presset. I nogle situationer har PECS gjort en stor forskel - og det har gjort indtryk på. Ikke fordi metoden i sig selv er “magisk”, men fordi den kan give barnet en helt grundlæggende funktionel måde at gøre sig forståelig på. Så omgivelserne ikke skal gætte på hvad de ønsker - men de is tedet selv kan kommunikere det. PECS står for The Picture Exchange Communication System og er en struktureret, billedbaseret kommunikationsmetode. Metoden er udviklet til mennesker, som har begrænset eller intet funktionelt talesprog, og den anvendes især i arbejdet med børn, unge og voksne med autisme eller ...